Serviceleder - VVS

Vil du være med til at opbygge serviceafdelingen i en nyoprettet funktion, hvor du fra første dag har mulighed for at præge både jobindhold og egen udvikling? Brænder du for at levere et godt stykke arbejde og skabe værdi for kunderne gennem høj faglighed, god ledelse, sublim service og struktureret opfølgning, og har du den nødvendige pondus og positive indstilling til at samarbejde på tværs? Så er du muligvis den, vi søger.

AC A/S vokser markant, hvorfor TornbjergSchou på deres vegne søger en Serviceleder til VVS-afdelingen. En nyoprettet stilling i en funktion med et markant vækstpotentiale hvor du i rollen både skal tegne afdelingen ud af til samt tage del i det tværfaglige samarbejde. Stillingen er en nøglerolle i virksomhedens fortsatte udvikling, hvorfor der stilles store krav til VVS-teknisk kompetence, god ledelse, din evne til at prioritere og eksekvere samt en forståelse for virksomhedens samlede værdikæde.

AC er etableret i 1998. Firmaet beskæftiger ca. 60 medarbejdere og har hovedkontor på Bellevuevej 1 i Vejle samt lokalafdeling på Sydkrogen 10 i Jelling.

Forretningsgrundlaget hviler på at kunne levere alle former for tekniske installationer, samt at kunne tilbyde faglig kompetent rådgivning, serviceydelser og produkter, der til enhver tid er på forkant med nutidens standarder og fremtidens intelligente og miljørigtige løsningsmuligheder.

Der lægges afgørende vægt på, altid, at optræde som en professionel servicevirksomhed og med effektivitet, tillid og troværdighed som overordnede kendetegn.


Jobbeskrivelse:

Med udgangspunkt fra afdelingens adresse i Vejle og med reference til virksomhedens indehaver får du ansvaret for at udvikle og drive en professionel serviceafdeling og dets kompetente medarbejdere – herunder at sikre et kontinuerligt fokus på vækst samt forbedringer af både lønsomhed, kompetencer og processer.

Rollen som Serviceleder er for dig, der trives med ansvar og indflydelse, spændende udfordringer og drives af kontinuerlig udvikling og forbedring - så har du mod til at sætte dit eget præg på jobbet og dine egne muligheder, er denne stilling den helt rette for dig.

Dine primære opgaver bliver:

  • Ledelse af timelønnede VVS montører/installatører
  • Projektledelse på mindre projekter
  • Kalkulation af tilbud og forhandling af kontrakter
  • Dialog med potentielle kunder, som er både privatkunder og erhvervskunder - herunder rådgivende ingeniører, entreprenører og offentlige institutioner
  • Opfølgning på tilbud og kundeoplevelser

Din baggrund:

Stillingen er en nøglerolle i at understøtte virksomhedens fremtidige vækst, og da funktionen endvidere er nyoprettet, er det vigtigt, du har erfaring i at opbygge og drive en lignende rolle – herunder at prioritere og skabe den nødvendige struktur.

Du er forretningsorienteret og kommunikerer klart og tydeligt både internt som ved kunderne, ligesom du formår at inspirere og engagere med en professionel, imødekommende og energisk tilgang til arbejdsopgaverne.  

Du er uddannet VVS-montør og har en overbygning som kan være VVS-installatør, maskinmester eller lignende.

Derudover forventer vi følgende:

  • Du er faglig VVS-teknisk dygtig
  • Du er en dygtig leder med erfaring fra lignende stilling
  • Du er selvkørende og trives med ansvar og udvikling
  • Du er kundeorienteret og kan kommunikere på forskellige niveauer
  • Du er initiativrig og venter ikke på, at opgaverne kommer til dig
  • Du er struktureret og arbejder procesorienteret
  • Du er handlekraftig og løsningsorienteret

AC A/S tilbyder:

Du bliver en del af en velrenommeret solid virksomhed, hvor kompetencer er i højsædet og løsningerne er kendt for deres kvalitet. Du tilbydes et job med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, hvor du vil få stor mulighed for at præge din egen hverdag og fremtidige udvikling.

TornbjergSchou arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, hvorfor der ingen ansøgningsfrist er. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Helene Tornbjerg eller Frank Richard Schou
på telefon +45 40 60 71 00. Send gerne ansøgningen via deres hjemmeside www.tornbjergschou.dk eller til kontakt@tornbjergschou.dk